← Til forsiden

Hvem er omfattet, og hvornår

Hvem pligten til en lønredegørelse rammer, afhænger af antallet af lønmodtagere — og for de mindste virksomheder af, hvordan de er sammensat. Fristerne følger samme inddeling.

Hvem er omfattet

En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående år (§ 5 a).

Virksomheder med mellem 50 og 99 lønmodtagere får en lønredegørelse, når der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem (§ 5 b, stk. 6). Bestemmelsen henviser kun til de samlede oplysninger i stk. 2, litra a–f — ikke til lønforskellen pr. kategori i litra g, og ikke til pligten i stk. 4 til selv at udarbejde den. Virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget fra den regel.

Frister

Den første lønredegørelse skal foreligge efter § 5 c:

  • Mindst 250 lønmodtagere: første gang senest 01.09.2028, derefter hvert år.
  • 150–249 lønmodtagere: første gang senest 01.09.2028, derefter hvert 3. år.
  • 100–149 lønmodtagere, og de omfattede virksomheder med 50–99: første gang senest 01.09.2031, derefter hvert 3. år.

Lovændringerne ventes at træde i kraft 01.01.2027.

Hvem udarbejder redegørelsen

Danmarks Statistik sender en lønredegørelse til virksomheden, når dens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser mindst 100 lønmodtagere; indberetter virksomheden til en arbejdsgiverorganisation, sender organisationen den, når indberetningen gør det muligt (§ 5 b, stk. 1). Afspejler den ikke de kategorier af lønmodtagere, der findes på virksomheden, skal virksomheden selv udarbejde redegørelsen for lønforskellen pr. kategori (§ 5 b, stk. 4). Det er den del, PAYVISIA er bygget til, og den gælder virksomheder med mindst 100 lønmodtagere.

Modtager virksomheden ingen lønredegørelse — fordi den ikke indberetter lønoplysninger til Danmarks Statistik, eller fordi den har indberettet uden at modtage en — skal den selv udarbejde den (§ 5 d, stk. 2).

Senest gennemgået 11.10.2026
← Til forsiden

Forbindelsen til serveren blev afbrudt

Genopretter forbindelsen…

Genoprettelse mislykkedes. Prøver igen om sekunder.

Forbindelsen kunne ikke genoprettes. Tjek din internetforbindelse, og prøv igen.

Siden er sat på pause, fordi den har været inaktiv.

Siden kunne ikke genoptages. Prøv igen, eller genindlæs siden.

Gemte oplysninger er ikke gået tabt. Genindlæser du siden, mister du kun det, du er i gang med at skrive.