← Til forsiden

Jobvurdering

I jobvurderingen vurderes hver jobkategori på lønkriterierne. Vurderingen giver kategorien et pointtal, og pointtallet placerer den på et løntrin. Det er den del af lønstrukturen, der gør det muligt at sammenligne job med forskelligt indhold.

Jobkategorierne og deres vurdering

Listen viser hver jobkategori med antal medarbejdere, kønsfordeling, pointtal, løntrin og hvor langt vurderingen er nået. Klik på en kategori for at vurdere den. Fra en kategori kan man gå videre til den forrige eller næste i den liste, man kom fra, uden at gå tilbage først.

Status er én af fire:

  • Ikke påbegyndt — intet kriterium er vurderet.
  • Mangler — enten er ikke alle kriterier vurderet, eller der mangler en begrundelse; teksten ved siden af siger hvad.
  • Klar til godkendelse — alle kriterier er vurderet og begrundet.
  • Godkendt — kategorien er godkendt under redigeringen på Jobkategorier. Den status vises, så snart kategorien har en godkendelsesdato, også selvom vurderingen ikke er færdig.

Er der endnu ingen jobkategorier, oprettes de først på Jobkategorier.

Vurdér en jobkategori

Kategorien får en score fra 1 til 5 på hvert kriterium og en skreven begrundelse for hver score. Under hvert kriterium står den dokumentation, virksomheden har angivet for det.

Lønstrukturen skal bygge på objektive, kønsneutrale kriterier, der omfatter lovens faktorer (§ 1, stk. 3). Faktorerne oprettes automatisk for hver virksomhed, så er listen over kriterier tom, er der noget galt i systemet og ikke i jeres data — kontakt support.

Scoren sættes af et menneske, ikke af motoren

Den skrevne begrundelse er det, virksomheden skal kunne forsvare, hvis en sag rejses. Påviser en lønmodtager forhold, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket (§ 6, stk. 2). Derfor står en kategori først som klar til godkendelse, når hvert kriterium både er vurderet og begrundet.

Resultat

Kortet viser kategoriens pointtal, løntrin og lønspænd, og hvor mange medarbejdere kategorien omfatter. Scorerne vejer lige meget og omregnes til et samlet pointtal fra 20 til 100. Pointtallet beregnes først, når alle kriterier er vurderet; indtil da har kategorien hverken point, løntrin eller lønspænd.

Kategorier med nærliggende point

Kortet viser de kategorier, der ligger tættest på i point, med deres medianløn pr. time. Pointtallet er en indikation, ikke en afgørelse: to kategorier kan have samme point og alligevel ikke være arbejde af samme værdi. Det afgør I ud fra kriterierne (§ 1 a, stk. 9) — sammenlign derfor vurderingen kriterium for kriterium, før lønforskellene læses som et problem.

← Til forsiden

Forbindelsen til serveren blev afbrudt

Genopretter forbindelsen…

Genoprettelse mislykkedes. Prøver igen om sekunder.

Forbindelsen kunne ikke genoprettes. Tjek din internetforbindelse, og prøv igen.

Siden er sat på pause, fordi den har været inaktiv.

Siden kunne ikke genoptages. Prøv igen, eller genindlæs siden.

Gemte oplysninger er ikke gået tabt. Genindlæser du siden, mister du kun det, du er i gang med at skrive.